Chimpanser i bandekrig

Ifølge en ny undersøgelse dræber “bander” af chimpanser deres rivaler i et forsøg på at udvide deres territorium.

En voksen han-chimpanse løber gennem Tchimpounga-reservatet i Congo (Brazzaville).
Michael Nichols, National Geographic
En voksen han-chimpanse løber gennem Tchimpounga-reservatet i Congo (Brazzaville).

Forskere har længe vidst, at chimpanser lejlighedsvis godt kan finde på at dræbe hinanden. Men nu viser ny forskning, der er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology, at menneskets nærmeste nulevende slægtning somme tider tyr til vold for at udvide sit territorium.

Forskere har observeret patruljegrupper bestående af overvejende hanner, der var sendt ud af en chimpanseflok på 150 individer ved Ngogo i Kibale Nationalpark i Uganda. Chimpansebanderne dræbte 21 af deres naboer mellem 1999 og 2008.

Der blev “kun brugt næver og fødder” under angrebene, siger John Mitani, antropolog ved University of Michigan i USA og leder af undersøgelsen, i en e-mail fra Uganda. “Et stort antal chimpanser banker ofrene med begge [både hænder og fødder]. Jeg formoder, at ofrene dør af indre kvæstelser.”

“Ofrene bliver som regel fuldstændig omringet og har reelt ikke en chance for at slippe væk,” tilføjer han.

Udvidelse af chimpanse-territorier

Chimpanserne i Ngogo har gennem årene føjet flere mindre landområder til deres 29 km2 store territorium, siger John Mitani.

“Sidste sommer var det dog overraskende, hvor meget nyt land de inddrog,” siger han. “Det var et pænt stort stykke territorium.”

Erobringen på 6,4 km2 land sidste sommer tyder på, at den verserende vold dybest set er en territorialkrig om at få adgang til føde.

Ngogo-chimpanserne er allerede begyndt at mæske sig på Morus mesozygia, et eftertragtet frugttræ, der vokser i det nyerobrede territorium, bemærker Mitani.

Forskerne har desuden en formodning om, at der måske er endnu en fordel for den indtrængende chimpanseflok.

“Hunner fra naboflokken, hvis territorium er blevet erobret, slutter sig måske til Ngogo-samfundet,” tilføjer John Mitani og forklarer, at hun-chimpanserne for det meste forlader den flok, de er født i, når de bliver kønsmodne.

Med deres nyerobrede land kan Ngogo-flokken af chimpanser virke mere attraktiv at slutte sig til for hunner på vandring, fordi flokken råder over flere ressourcer.

“Dette er ikke sket endnu, [men] det kan det stadig. Og fremover kan flere hun-chimpanser finde på at slutte sig til Ngogo-samfundet på grund af denne landerobring,” siger han.

Giver chimpansebander et indblik i os selv?

Den dokumenterede landerobring er “spændende”, siger Jill Pruetz, der er antropolog på Iowa State University i USA og studerer chimpanser og andre primater.

Hun advarer dog imod at udvide opdagelsen til at omfatte alle chimpanser, eftersom der [stort set ikke] er observeret nabodrab uden for underarten østafrikanske chimpanser (Pan troglodytes schweinfurthii).

“En generalisering til alle chimpanser, heriblandt de tre andre underarter, med hensyn til adfærd holder ikke og kan være ret farlig, når man tænker på tendensen med at udvide sådanne opdagelser til spekulationer om menneskelig aggression,” siger hun i en e-mail fra Senegal, hvor hun studerer chimpanser på den træbevoksede savanne.

Lederen af undersøgelsen, John Mitani, er enig i, at opdagelserne formentlig ikke siger ret meget om de langt mere forskelligartede og komplicerede årsager til, at mennesker fører krig. I virkeligheden, siger han, kan undersøgelsen måske give et indblik i, hvordan menneskeligt samarbejde er opstået.

“Den dødbringende aggression, vi har iagttaget mellem flokke, er et udtryk for samarbejde, eftersom den involverer grupper af hanner, der angriber andre,” bemærker han.

“Undervejs i forløbet har vores chimpanser fået mere land og flere ressourcer, som derefter deles med andre i gruppen.”

Verdens smukkeste blad

Abonnement: Vil du vide mere om National Geographic? Kom med på jordomrejse, se fantastiske billeder og læs reportager om mennesker, natur og videnskab.

Få en vejrstation i lækkert design

Abonnement: Klædt på til frost, regn eller solskin? Få styr på vejret med en vejrstation i lækkert design + 2 numre fra National Geographic. Betal kun 69 kr.

Valentinsdag-tilbud: Gaveabonnement

Abonnement: Det er snart Valentinsdag. Giv et abonnement på verdens smukkeste blad til en du holder af.

Vind fotobog om orangutanger

Quiz og test: Vind fotobogen "From Forest Kindergarten to Freedoom".

Deltag i månedens pletskud

Foto: Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her.

Illustreret Videnskab

Isbjerge fra Arktis skal sejles til Afrika

Energi: En fransk ingeniør vil sejle drikkevand fra Canada til Nordafrika.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic. Tilmeld her:

Stem

Hvilken europæisk by vil du helst besøge?