Krokodiller surfer til andre øer

Saltvandskrokodiller i Stillehavet bevæger sig rundt mellem forskellige øer ved at bodysurfe. Det viser ny forskning, der til dels er inspireret og finansieret af den nu afdøde “krokodillejæger” Steve Irwin.

Verdens største nulevende reptil, saltvandskrokodillen, findes i områder med brakvand og ferskvand, der i øst-vestlig retning breder sig fra Ostindien til Fiji, og fra syd til nord spænder fra det sydlige Kina til det nordlige Australien.

Selv om de findes på adskillige øer i hele dette område, har forskellige krokodillegrupper ikke udviklet sig til helt unikke arter – på samme måde som Darwins finker udviklede sig på Galápagosøerne.
Det tyder på, at krokodillerne på en eller anden måde bevæger sig fra ø til ø og derved holder den samlede genpulje godt blandet. Hidtil har man dog ikke vidst med sikkerhed, hvordan krokodillerne kom rundt, da de er glimrende kortdistancesvømmere, men ikke er udholdende nok til lange svømmeture.

Krokodillesurfere venter på den rette bølge

Med hjælp og delvis økonomisk støtte fra Steve Irwin påbegyndte et hold ledet af biolog Hamish Campbell fra University of Queensland i Australien i 2006 et eksperiment, der skulle løse mysteriet.
Holdet udstyrede 27 krokodiller med akustiske sendere, som hver var “på størrelse med en lillefinger”, siger en af holdets deltagere, Craig Franklin, der er zoolog ved University of Queensland. Krokodillerne blev også forsynet med følere, der kunne registrere vandets temperatur og dybde.

Derpå blev krokodillernes hjemlige flod i Queensland udstyret med “lytteposter”, som forskerne kunne bruge til at spore de mærkede dyr.

Efter at have indsamlet data i et år opdagede holdet, at når krokodillerne skulle foretage rejser på 10 km eller mere, udnyttede de det udadgående tidevand ved at ride på overfladestrømme, der presser vandet ud mod flodmundingerne.

Når strømmene vendte, klatrede krokodillerne op på flodbanker eller lå på flodbredderne og ventede, indtil forholdene for surfing blev mere gunstige.

Forskerne gav sig nu til at kigge på eksisterende data om krokodiller i åbent hav. Oplysningerne viste, at disse krokodiller gjorde det samme – brugte strømme til at bodysurfe 100 km eller mere.
En enkelt surfende krokodille foretog i løbet af 25 dage en rejse på hele 590 km ned langs kysten af halvøen Cape York i den øvre østlige del af Australien.

Surfing vidner om krokodillers evner til at navigere

Det er dog stadig en gåde for holdet, hvorfor saltvandskrokodiller surfer over så store afstande: “Det ser ikke ud til at være vandringer,” siger Craig Franklin. “Vi har ikke set mønstre, der gentager sig.”

Det er muligt, at krokodillerne bevæger sig omkring i en søgen efter mager eller føde – reptilerne ser ud til at aflægge hyppige besøg på små øer, hvor de kan snuppe de havskildpadder, der kravler op på land for at lægge æg, siger Craig Franklin.

Uanset hvad årsagen til deres rejser er, viser studiet, at de skællede bæster må have imponerende fornemmelser for at navigere, siger han.

“De fleste dyr, der bevæger sig over lange afstande, svømmer kun i én retning,” siger Craig Franklin.

“En krokodille skal derimod kunne navigere under meget afvekslende forhold” – de surfer fra floder til deltaer og over åbent hav til forskellige øer – “for at komme fra punkt A til punkt B. Det er ikke en lige linje, så de må have en meget avanceret evne til at navigere.”

Det forudsætter naturligvis, at krokodillerne har et særligt endemål i tankerne, når de tager af sted, og det ved Craig Franklin ikke med sikkerhed, om de har. Men ud fra dyrenes adfærd er det sandsynligt, siger han.

“Hvis krokodillen kun skal svømme en kort afstand, svømmer den også mod strømmen. Men ved alt over 10 km venter de med overlæg på, at strømmene skal blive gunstige. Det virker næsten, som om de beslutter sig for at tage på en lang svømmetur, før de tager af sted.”

Steve Irwin, som døde blot få måneder, efter at forskerholdet begyndte på arbejdet, ville sikkert have elsket at kende resultatet af den nye forskning, tilføjer Craig Franklin. Steve Irwin “havde mange spørgsmål og ville gerne vide mere om krokodillerne. For ham handlede det om nye opdagelser”.