Musetårer fremmer parringslysten

Tårer fra hanmus indeholder ifølge en ny undersøgelse et sex-feromon ved navn ESP1, som gør hunmus mere villige til at parre sig.

Sex-feromoner har lignende virkninger hos andre dyr, men den nye forskning viser for første gang, hvordan det fungerer “på molekyleniveau og også på hjerneniveau”, siger en af ophavsmændene til undersøgelsen, Kazushige Touhara fra Tokyo universitet.

Hanmus fælder tårer for, at deres øjne ikke skal tørre ud. Når de pudser sig, spredes tårerne – og feromonet – til resten af kroppen og til deres reder.

Når hunmus kommer i kontakt med en han eller hans rede, opfanger de feromonet med et sanseorgan i næsen, som kaldes det vomeronasale organ, og som binder feromonet til en særlig proteinreceptor.

“Den skal i direkte berøring med det, for det her er ikke et flygtigt stof som en duft,” siger Kazushige Touhara med henvisning til, at nogle kemiske stoffer let omdannes til dampe.

Efter berøringen sendes feromonet til særlige områder i hunnens hjerne, der har med sex at gøre. Det gør hunnen tre gange mere tilbøjelig til såkaldt lortodisk adfærd, en stilling, som mange dyr indtager, når de er i brunst, og som får dem til at stikke bagdelen og halen i vejret.

Mennesker mangler det gen, der koder for ESP1 og dets receptor, så mænd opnår sandsynligvis ikke en sexuel fordel – set ud fra en kemisk synsvinkel – ved at vise deres mere følsomme sider, bemærker Kazushige Touhara.

“Forskellen er, at i det menneskelige samfund bruger vi ikke længere kemisk kommunikation, fordi vi har et godt syn” – som bruges til at finde attraktive partnere – “og vi bruger sprog,” siger han.

For mus kan forskningsresultaterne dog få praktisk betydning i forbindelse med laboratorieforsøg.

“I naturen har de fleste mus rigeligt af dette feromon, men det har de fleste af laboratoriemusene overraskende nok ikke,” siger han. Det har ført til en nedgang i ynglefrekvensen hos laboratoriemus, og det betyder, at forskere måske skal bruge mere tid og flere penge end nødvendigt på at gøre dyrene genetisk egnede til laboratorieforsøg.

Kazushige Touharas forskergruppe har ansøgt om patent på feromonet som et værktøj til at “få laboratoriemus til at parre sig hyppigere.”