Den Mexicanske Golf kan blive en “død zone”

Snesevis af skræppende strandfugle og nogle enkelte pelikaner slapper af på denne flade stribe land i naturreservatet Breton National Wildlife Refuge, der er kendt som et af de vigtigste ynglesteder i verden for fugle.

Det har regnet kraftigt, og eksperter fra en håndfuld naturbeskyttelsesgrupper er sejlet hertil for at se, om olien fra udslippet i Den Mexicanske Golf har nået fuglene på dette fjerntliggende sted.
Indtil videre er der ingenting at se.

Men en tyk oliebræmme er blevet observeret ud for reservatets “bagindgang”, siger Larry Schweiger, præsident for den amerikanske naturfredningsforening National Wildlife Federation, gennem larmen fra fuglene.

Selv hvis råolien ikke skyller i land på reservatet, men bliver liggende dybt nede i Den Mexicanske Golf, kan områdets fugle blive gjort tavse, siger eksperter.

Det anslås, at 5000 tønder olie (ca. 800.000 liter) om dagen lækker fra den nærliggende oliekilde, der blev beskadiget, da boreplatformen Deepwater Horizon eksploderede. Al den olie forgifter mindre fotogent dyreliv såsom plankton, sandkrabber, fiskelarver og flere andre arter, der udgør det nederste lag af områdets fødekæde, bemærker Larry Schweiger.

Hvis olieudslippet ikke kan bremses, kan Den Mexicanske Golf være “på vej til at blive en død zone”, siger Sylvia Earle, der er havbiolog og NG-støttet forsker.

Døde zoner er områder i havene, der bortset fra hårdføre bakterier er blottet for liv – ofte som følge af kraftig algevækst.

Olieudslip skaber giftig “chokolademousse”

Olien bobler op fra en kilde i Den Mexicanske Golf, der befinder sig over 1500 m under havoverfladen, men den kommer fra endnu større dybder nede i jorden.

Det betyder, at olien er tungere og federe end den råolie, der er lækket ved tidligere katastrofer med olietankere, bemærker Ron Kendall, der leder afdelingen for miljøtoksikologi ved Texas Tech University i Lubbock.

Når vejret er hårdt, sådan som det har været i Den Mexicanske Golf de seneste dage, blander den tunge olie sig med vandet og danner en emulsion, en form for klæbrig substans, der minder om chokolademousse, siger Ron Kendall.

Denne opslæmning udgør et større problem end blot “fjer, der rent fysisk bliver smurt ind i olie”, forklarer han.

Emulsionen er giftig for fugle, babyhavskildpadder, fiskefostre, krabber og rejelarver, for ikke at tale om søgræs og sumpområder.

Derudover bemærker Ron Kendall, at katastrofen har ramt Golfen på det mest følsomme tidspunkt af året, hvor havskildpadder og kommercielt vigtige fiskearter og rejer yngler.

“Indvirkningerne på fuglene vil være mest synlige for offentligheden, men det er ikke kun deres død, vi bør bekymre os om,” siger John “Wes” Tunnell, der er medleder af Harte forskningsinstitut for studier af Den Mexicanske Golf ved Texas A&M University i Corpus Christi.

Blødbundsfauna – små organismer som muslinger og rørorme, der lever i havenes bundaflejringer – er livsvigtige fødekilder for strandfugle og andre dyr ved kysterne.

Efter udslippet i 1979 fra prøveboringen Ixtoc i Den Mexicanske Golf blev områdets blødbundsfauna reduceret med op til 90 %, og det var muligvis årsag til, at mange fuglearter forlod området efter det ni måneder lange udslip, siger John Tunnell.

Den gode nyhed er dog, at organismer i bunden af fødekæden formerer sig hurtigere end større dyr. Efter Ixtoc-udslippet gik der kun omkring et år, før blødbundsfaunaen var genoprettet til sit tidligere niveau.