Havbundsfisk tæt på udryddelse

Sejlskibene, der blev brugt til fiskeri i det 19. århundrede, fangede flere fisk end moderne, højteknologiske trawlere.

En fiskerihavn i Grimsby i Storbritannien omkring år 1900.
Callum Roberts
En fiskerihavn i Grimsby i Storbritannien omkring år 1900.

De seneste ca. 100 år har trawlere fået større maskiner, radar, der kan opdage fisk, lettere net og kæmpestore frysere ombord. Det, fiskerflåderne har mest brug for, er imidlertid en tidsmaskine.

Ifølge en ny undersøgelse skal bundfiskerflåderne i britiske farvande i dag arbejde 17 gange hårdere for at fange den samme mængde fisk, som deres sejldrevne modstykker gjorde i 1800-tallet.

Efter at have studeret historiske fangstlister fra England og Wales konkluderer forskerne, at mængden af fanget fisk pr. enhed fiskekraft er faldet med 94 % siden 1889.

Det betyder ikke nødvendigvis, at mængden af fisk lige over havbunden såsom torsk og kuller er faldet med 94 %. Men det er sandsynligvis en “meget god tilnærmelse”, siger Ruth Thurstan, der er studerende ved University of York i England og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Nedgangen i fangster er “virkelig chokerende”, når man tænker på, hvor meget mere effektive flåderne er blevet, siger Ruth Thurstan.

Statistikkerne er så meget desto mere bekymrende, fordi de ikke bare omfatter en enkelt art, men et helt udsnit af det marine økosystem, tilføjer hun. Den britiske havbund kan følgelig være i gang med en total omlægning, hvor eksploderende bestande af f.eks. agnfisk og krebsdyr overtager pladsen fra arter, som tidligere levede af dem.

Storbritannien er dog ikke alene om nedgangen i fiskeriet.

Andrew Rosenberg, der er professor i havvidenskab ved University of New Hampshire i USA og ikke har medvirket i undersøgelsen, siger, at “vi har set det samme i det vestlige Atlanterhav, i Nordsøen og i Østersøen.

“I Middelhavet er nedgangen formentlig endnu større.”

Bedre fiskeri, mindre fangst

Antallet af bundfisk, der blev landet i britiske havne, steg fra 1889 – det første år med pålidelige statistikker – til midten af 1900-tallet, fordi flåderne voksede, og teknologien gjorde fiskeriet meget mere effektivt. Det viser undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Trawlere, der trækker poseformede net hen over havbunden, begyndte at udskifte sejl med dampmaskiner i 1880’erne, og det gjorde flåden i stand til at fiske i fjernere, dybere farvande i længere tid ad gangen. Netteknologier satte fangstraterne yderligere i vejret, og køling øgede fiskefartøjernes kapacitet endnu mere.

Men trods konstant voksende investeringer i en mere effektiv flåde er trawlerfangsterne i de britiske farvande faldet siden 2. verdenskrig, formentlig på grund af overfiskning.

Ifølge undersøgelsen fanger nutidens trawlerflåde ud for Storbritannien kun halvt så meget pr. år, som sejlskibene gjorde i 1889, og mindre end en fjerdedel i forhold til 1938, hvor årsfangsten toppede.

Kan bundfiskeri reguleres?

Gavin Gibbons er talsmand for USA’s fiskeriinstitut, der repræsenterer den amerikanske fiske- og seafood-industri. Han siger, at sammenbruddet i fiskeriet ikke skyldes øget effektivitet i flåderne, men snarere dårlig styring.

Det, der er brug for, siger Gavin Gibbons, er ordentligt styring baseret på et bedre kendskab til bestande, yngel og bæredygtige fangstniveauer. Når det er på plads, siger han, kan der generelt fiskes på en bæredygtig måde.

Andrew Rosenberg fra University of New Hampshire er også optimistisk med hensyn til løsninger, der kan imødegå følgevirkningerne af overfiskning.

“Vi må se i øjnene, at vi grundlæggende har ændret disse økosystemer, men det betyder ikke, at alt er irreversibelt,” siger han.

For eksempel blev bundlevende kuller på Nordamerikas fiskerige Georges Bank tyndet ud til grænsen for udryddelse i begyndelsen af 1990’erne, siger Andrew Rosenberg. Selv om bestandene stadig er langt under de historiske niveauer, er de blevet tidoblet fra 1995 til 2005 som følge af strammere retningslinjer, siger han.

“Det er en udfordring,” siger han. “Men jeg tror, at det somme tider er muligt at genopbygge, hvis man kan tackle problemerne med overfiskning.”

Verdens smukkeste blad

Abonnement: Vil du vide mere om National Geographic? Kom med på jordomrejse, se fantastiske billeder og læs reportager om mennesker, natur og videnskab.

Få en vejrstation i lækkert design

Abonnement: Klædt på til frost, regn eller solskin? Få styr på vejret med en vejrstation i lækkert design + 2 numre fra National Geographic. Betal kun 69 kr.

Valentinsdag-tilbud: Gaveabonnement

Abonnement: Det er snart Valentinsdag. Giv et abonnement på verdens smukkeste blad til en du holder af.

Vind fotobog om orangutanger

Quiz og test: Vind fotobogen "From Forest Kindergarten to Freedoom".

Deltag i månedens pletskud

Foto: Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her.

Illustreret Videnskab

Isbjerge fra Arktis skal sejles til Afrika

Energi: En fransk ingeniør vil sejle drikkevand fra Canada til Nordafrika.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic. Tilmeld her:

Stem

Hvilken europæisk by vil du helst besøge?