Klodens kæmpetræer

På en bjergside i Californien, der er tæt bevokset med små rødtræer, gyvel og giftsumak, træder Michael Fay forkert, begynder at glide og mærker noget spidst bore sig ind i sin fod. Efter at have kæmpet sig igennem hundredvis af kilometer underskov iført sandaler er han vant til den slags angreb på sine 52 år gamle fødder. Men det her er splinten over alle splinter. Den rammer en knogle i hans fod, drejer, sætter sig fast i en sene og nægter at komme ud. Til sidst tager hans vandremakker Lindsey Holm fat i den med en tang, og efter flere hårde ryk lykkes det hende at få den ud.

“Man kunne høre mig hyle fra bjergtop til bjergtop,” fortæller Michael Fay. “Det var noget af det mest smertefulde, jeg nogensinde har oplevet.” Og det kommer fra en mand, der engang er blevet stanget 16 gange af en elefant. Han forbinder foden, tager oppakningen på ryggen og vandrer videre, som han har gjort det de sidste tre måneder. Efter tre årtiers indsats for at redde Afrikas skove har biolog Michael Fay, der er fast tilknyttet opdagelsesrejsende for National Geographic, nu fået rødtræer i blodet. En dag han kørte langs kysten i det nordlige Californien, lagde han pludselig mærke til store områder, hvor skoven var fældet, eller der voksede ny, spinkel vækst. En anden gang i en naturpark blev hans opmærksomhed fanget af en 1,8 m høj skive, der viste årringene i en gammel rødtræsstamme. Tæt ved den mørkerøde kerne sad en mærkat med teksten: “1492 Columbus”,

“Den mærkat, der virkelig gjorde indtryk på mig, sad 8 cm fra kanten: ‘Guldfeber 1849’,” siger Michael Fay. “Det gik op for mig, at vi mennesker inden for de sidste par centimeter af det træs levetid har været tæt på at udrydde en 2000 år gammel skov.”

I efteråret 2007 sætter han sig for at undersøge, hvordan Jordens højeste skov er blevet udnyttet før i tiden, og hvordan den bliver behandlet i dag. Ved at vandre hele vejen langs med kystbjergene fra Big Sur i Californien og ind over grænsen til Oregon vil han finde ud af, om det er muligt at få mere ud af både tømmerproduktionen og de mange økologiske og samfundsmæssige fordele, der er ved uberørte skove. Hvis det kan gøres i rødtræsskoven, kan det gøres overalt på kloden, hvor skove bliver jævnet med jorden for kortsigtet vinding, mener han. Sammen med ham er den selvlærte naturforsker Lindsey Holm, der er født og opvokset i rødtræernes udbredelsesområde i det nordlige Californien. På deres 11 måneder lange vandring tager de billeder og detaljerede noter til en udtømmende optegnelse over dyre­liv, planteliv og skovenes og vandløbenes tilstand. De taler også med menneskene i skoven: skovhuggere, skovteknikere, biologer, miljø­aktivister, caféejere og direktører for tømmerfirmaer.