USA's historie skåret i rødtræ

Man kan godt sige, at det moderne USA’s historie – og personlighedsspaltning – er skåret i rødtræ, for opfordringerne til at redde træerne har lydt næsten lige så længe, som amerikanerne har fældet dem. I årtusinder levede tolowa-, yurok- og chilula-indianerne bag en næsten uigennemtrængelig mur af over 100 m høje rødtræer, hvor de spiste laks, hjort og agern fra garvebarkeg og huggede lange kanoer ud af de stammer, der væltede til jorden.

Den levevis fik en brat slutning i 1848, da USA fravristede Californien fra Mexico, og der blev fundet guld. Forretningsmænd østfra mente, at de havde fundet en lettere måde at blive rige på: det røde ved med dets lige årer, der var modstandsdygtigt over for råd, var allerede stærkt efterspurgt i Californien, hvor indbyggertallet blev firdoblet over de næste 10 år. Det indledte en epoke med kommerciel tømmerhugst, der fortsætter den dag i dag. (34 % af de eksisterende 6500 km² rødtræsskov ejes af tre selskaber, 21 % ejes af myndighederne, og resten af private skovejere).
Jordskælvet og brandene i San Francisco i 1906 satte turbo på hugsten. Skovhuggerbyer skød op overalt i rødtræernes område for at dække efterspørgslen på træ til at genopbygge byen, og selskaber som Pacific Lumber og Union Lumber spillede med deres nyfundne industrialiserede muskler. I stedet for okseforspand brugte de transportable maskiner, kaldet damp­æsler, til at slæbe de tunge stammer, der blev kørt ud af skoven ad en smalsporet jernbane.

Fældningen af de enorme træer var også med til at sætte gang i den moderne naturfrednings-bevægelse. I år 1900 grundlagde bekymrede borgere den første forening for rødtræernes beskyttelse, hvis kamp førte til oprettelsen af Big Basin Redwoods Nationalpark i 1902. I 1920’­- erne begyndte en anden rødtræsforening at opkøbe de mindre skovområder, der skulle blive rygraden i Californiens rødtræsparker, og opkøbene fortsætter stadig.

Den sidste og stærkeste optrapning af skovhugsten begyndte efter anden verdenskrig, hvor byggeboomet og masser af billigt udstyr fra mili­tære overskudslagre sendte en hær af bulldozere, lastvogne og skovarbejdere med motorsave ud i rødtræsskovene. I begyndelsen af 1950’­erne forarbejdede savværkerne over 2 millioner m³ tømmer om året, og de fortsatte i den størrelsesorden frem til midten af 1970’erne. Fuldstændig skovning og Cat-fældning, opkaldt efter de gule Caterpillar-traktorer, som blev de nye arbejds­heste i tømmerindustrien, udløste en strøm af jord ned i vandløbene fra de mange tømmerveje og slæbespor. Bestanden af laks faldt, og det samme gjorde andre arter, der havde levet i rødtræsskovene i årtusinder. I dag er der under 5 % af de ca. 8000 km² urskov tilbage, det meste i spredte parker og reservater.

“Kampen for at redde rødtræerne er allerede blevet udkæmpet, og se, der er kun smuler tilbage,” siger forsker Steve Sillett fra Humboldt State University. “Nu er udfordringen at finde ud af, hvordan vi kan forbedre skovdriften i de 95 % af rødtræslandskabet, der kun lige er begyndt at vokse.”

• Forrige Side 3 af 6 Næste