Følesansen styrer tanker

Her er et tip til dig, der er jobsøgende: Ansøgninger, der er printet på tykt papir, vil sandsynligvis blive opfattet som mere seriøse end nogle, der er printet på tyndt papir.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Science, og som afslører, at vores følesans ubevidst påvirker vores tanker og følelser.

“Når folk fysisk oplever tyngde – når de mærker tunge ting – får det dem til at se verden på en mere seriøs og betydningsfuld måde,” siger Joshua Ackerman, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Joshua Ackerman og hans kolleger lavede seks forsøg, hvor de gav folk ensartede genstande med forskellig overfladebeskaffenhed og vægt, som f.eks. tunge eller lette skriveplader og ru eller glatte brikker til et puslespil. Når forsøgspersonerne fik genstandene i hænderne, påvirkede det deres indtryk og handlinger, viser undersøgelsen.

Hvis folk eksempelvis blev anbragt på en hård stol i stedet for i en lænestol, var de mere ubøjelige, når de skulle forhandle om prisen på en ny bil.

“Det viser sig, at når man sidder på en hård stol, er man mindre forhandlingsvillig,” siger Joshua Ackerman, der er hjælpelærer i markedsføring på Massachusetts Institute of Technology i USA.

“En hård dag” er ikke kun en talemåde

Forholdet mellem berøring og tanke grundlægges formentlig ved fødslen, mener forskere.

Vores første erfaringer er fysiske, understreger Joshua Ackerman. Når vi bliver ældre og begynder at omgås verden på mere abstrakte måder, trækker vi fortsat på vores fysiske erfaringer i vores kommunikation.

Heraf kommer udtryk som “en hård dag” og “tungtvejende beslutninger”,” siger han.

“Så mange af de konkrete fysiske erfaringer, der er blevet en naturlig del af os, eller som vi forbinder os med, præger vores mentale opfattelse af verden,” siger han.

“Og når det sker, forsvinder de forbindelser og associationer aldrig. Så man kan faktisk ændre folks opfattelse af verden ved at udsætte dem for forskellige fysiske oplevelser.”

Joshua Ackerman tilføjer, at de nye forskningsresultater kan bruges inden for markedsføring, af designere og i forbindelse med meningsmålinger “til at påvirke den måde, folk fortolker deres aktuelle situation på”.