Gigantisk ocean på Mars?

De nye forskningsresultater, der bygger på en analyse af udtørrede floddeltaer på Mars, gør det endnu mere sandsynligt, at planeten engang har været våd.

På Jorden ligger floddeltaer mere eller mindre i samme højde i forhold til havets overflade og afspejler det aktuelle havniveau. Så ved at anslå højden af forhistoriske deltaer kan forskere beregne, hvordan havniveauet har ændret sig gennem tiderne.

Brian Hynek og Gaetano Di Achille fra University of Colorado i Boulder i USA har brugt denne model på Mars.

Ved at bestemme højden af 52 udtørrede deltaer på Mars har forskerne fundet, at 17 af deltaerne ligger i omtrent samme højde.

“Hvis der har været et hav på Mars, bør deltaerne ligge i samme højde – eller i hvert fald størstedelen af dem, og det er, hvad vi har fundet,” siger Brian Hynek.

Deltaerne menes at have mundet ud i et hav på Mars’ nordlige halvkugle, der eksisterede for omkring 3,5 til 3,7 milliarder år siden.

Havet har i hvert fald eksisteret i adskillige hundrede millioner år – omkring den tid, det ville tage deltaerne at dannes, siger Brian Hynek.

Forhistorisk Mars havde lavvandet hav

Forskere fremsatte første gang teorien om et forhistorisk hav på Mars, efter at de i 1980’erne havde opdaget mulige kystlinjer og andre landskabsformationer på billeder taget af NASA’s Viking-sonder.

Noget af det tidlige materiale, men ikke det hele, har man siden set bort fra, efter at der er kommet mere præcise kortdata fra andre Mars-missioner, men debatten fortsætter.

Hvis det har eksisteret, har det forhistoriske hav på Mars ikke været særligt stort eller dyb efter jordisk målestok. Dets rumfang var kun omkring en tiendedel af Jordens have, og i gennemsnit har det kun været 5,5 km dybt.

I modsætning hertil er “store dele af Atlanterhavet omkring 5 km dybt, men i Stillehavet er der grave, der er betydeligt dybere,” siger Brian Hynek, hvis forskning blev offentliggjort 13. juni i tidsskriftet Nature Geoscience.

Have Mars en atmosfære som Jordens?

Et urgammelt hav på Mars kan betyde, at planeten engang har haft en tæt atmosfære og et hydrologisk kredsløb, der minder om Jordens.

“Hvis Mars havde et hav, må den også have haft skyer og regn, sne i bjergene, iskalotter under dannelse, et grundvandssystem og alle de ting, vi har her på Jorden,” siger Brian Hynek.

Og hvor der flød vand, kan der være opstået liv.

“Livet på Jorden begyndte i havene og forblev i havene i milliarder af år,” siger Brian Hynek.

“Hvis bare Mars havde have i et par hundrede millioner år, styrker det mit håb om, at vi vil finde spor efter tidligere mikrobakterielt liv på Mars.”

Ikke “det sidste ord” om Mars-havet

Den nye undersøgelse understøtter teorien om et forhistorisk Mars-hav, men det er formentlig ikke det sidste ord i debatten om et hav på Mars, eftersom det bygger på en indirekte bevisførelse,” siger James Head III, der er planetforsker på Brown University på Rhode Island, og som ikke har medvirket i undersøgelsen.

Taylor Perron, der er geolog ved Massachusetts Institute of Technology, tilføjer, at den nye undersøgelse efterlader nogle ubesvarede spørgsmål.

Hvorfor har man f.eks. kun undersøgt deltaer, der lå i samme højde?

“Forskellene i højde på de deltaer, de har kortlagt, åbner mulighed for, at deltaerne ikke er tegn på en enkelt, plan havoverflade,” skriver Taylor Perron i en e-mail.

Han tilføjer dog, at “en mulig forklaring kan være, at en kæmpemæssig deformation af planeten har forvredet landskabet og forvandlet, hvad der engang var en plan kystlinje, til én med mere varierende højdeforhold.”